top of page

Parterapi i København
Genfind forbindelsen

 

Få hjælp til parforhold, kommunikation og konflikthåndtering:

Parterapi giver mulighed for at forstå hinanden bedre, kommunikere klart og finde løsninger på konflikter.

 

I terapien  fokuserer vi på:

• Kommunikation og forståelse

• Konfliktløsning og samarbejde

• Følelsesmæssig nærhed og tilknytning

• Fælles mål og strategier

                            

👉 Kontakt mig for en uforpligtende samtale om  parterapi.

Her kan du læse mere om parterapi:

 

I parforhold er der altid individuelle håb drømme, intentioner og kulturelle praksisser som vi bærer med ind i vores forhold.

Det er en del af hvem vi er, og er med til at skabe vækst og energi til vores forhold.

Det kan samtidig skabe dilemmaer når to kulturer mødes.

Ofte kan vi løse det selv og komme styrket ud af vores uenighed. Samtidigt kan vi komme i situationer, hvor problemerne ikke løser sig ved egen hjælp og opleve os selv i fastlåste tilstande som kan være smertefulde.

Det kan blive de konfliktfyldte historier vi hver især har at fortælle om hinanden, som kommer til at fylde og tage magten i vores parforhold.

Vi skal derfor lytte til hinanden på en måde, som fremmer vores intentioner – at vi får mulighed for at tale om os selv; ikke om modparten, og at blive lyttet til om vores værdier - det vi kæmpede for og det som vi blev berørt af i konflikten - det der er vigtigt for os.

Jeg hjælper par med at tale om det, som kan være svært i jeres  parforhold og hvilke effekter det har på jeres liv

 

At få talt om øvrige fortællinger, der knytter sig til jeres parforhold – så den konfliktdominerende historie ikke hersker, og ikke fungerer som den eneste sande historie om jer og jeres parforhold.

 

Når kærligheden er udfordret
Måske genkender I jer selv i nogle af disse situationer:
• I ved præcis, hvad I vil tale om – men samtalen ender i konflikt
• Den ene har ikke lyst til sex, og det skaber afstand
• Der er svigt eller jalousi, som er svært at komme videre fra
• I oplever dårlig stemning eller manglende forståelse
• Hverdagen dræner jer, og kærligheden føles langt væk
• I har været igennem utroskab eller overvejer at gå fra hinanden
• I lever hver for sig, men har brug for at samarbejde som forældre
• I ønsker støtte til at finde fodfæste efter et brud

Par i kærlighed

Uanset hvor I står, kan samtalen give jer mulighed for at stoppe op, kigge hinanden i øjnene – og finde ud af, hvordan I ønsker at være sammen, herfra.
 
Par i kærlighed – og i kommunikation
At tale sammen som par er ikke bare et spørgsmål om teknik. Det handler om mod. Om at turde vise, hvad der virkelig rører sig bag facaden. Det kræver tryghed at sige: "Jeg savner dig." Eller: "Jeg føler mig alene, selvom vi sidder ved siden af hinanden."
 
Mange par oplever, at de glider over i bebrejdelser, når det netop er allervigtigst at være åbne. Eller at tavsheden bliver en mur, fordi ordene føles farlige. I samtalerne arbejder vi med at finde et nyt sprog – et sprog for det vigtige og sårbare. Ikke for at finde en vinder i konflikten, men for at komme tættere på hinanden.
 
Når misforståelser skaber afstand
Misforståelser opstår ikke nødvendigvis, fordi vi vil hinanden noget ondt. De opstår, fordi vi hver især tolker ud fra vores egne erfaringer og antagelser. Måske hører du kritik, hvor den anden egentlig rækker ud. Måske trækker du dig, fordi du føler dig overvældet – men det tolkes som ligegyldighed.
 
I samtalerne undersøger vi, hvad der ligger bag jeres reaktioner. Hvad I hver især har med jer. Og hvordan I kan begynde at forstå både jer selv og hinanden på nye måder. Det handler ikke om at få ret – men om at få forbindelse.
 
Parterapi i København – med fokus på fortællinger og forandring
Parterapi handler for mig ikke om at finde én løsning. Det handler om at finde jeres vej. Om at få øje på de ressourcer, I allerede har – men som måske er blevet overskygget af konflikter, travlhed eller smerte.
 
Jeg tror på, at alle par rummer mere end deres problemer. At der i selv de sværeste samtaler kan ligge kimen til forandring – hvis vi tør være ærlige, nysgerrige og respektfulde. Sammen udforsker vi, hvad der har været svært – og hvad der stadig er muligt.
 
Et rum til at finde vej – sammen
I mit samtalerum i Indre By i København skaber jeg et trygt og respektfuldt sted, hvor I kan lægge kampene til side for en stund. Her får I mulighed for at tale om det, der er svært – uden at skulle være perfekte eller enige om alting. Med den narrative tilgang arbejder vi med jeres fælles historie, og de små bevægelser, der kan bringe jer tættere på det liv, I ønsker at dele.

© 2022 by Narrativpsykoterapi

CVR: 39137852

  • White LinkedIn Icon
bottom of page